Hvem er vi

Efter mange års samarbejde indenfor undervisning, forskning, udredning og behandling af angst og OCD hos børn og unge, blev Forskningsenheden MODIG grundlagt af psykologerne Marie Louise Reinholdt-Dunne og Marie Tolstrup i 2021.

Psykolog Marie Louise Reinholdt-Dunne

Marie Louise er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet (2005), med en PhD i klinisk eksperimentel psykologi (2010), autoriseret af Psykolognævnet (2014), og lektor i klinisk psykologi.

Udover Marie Louises massive forskningserfaring, har hun mange års erfaring i kognitiv adfærdsterapeutisk behandling såvel som metakognitiv behandling.

Hun er medforfatter på bogen Metakognitiv Terapi til Børn med Angst, som er udviklet i tæt samarbejde med Professor Adrian Wells, grundlæggeren af den metakognitive metode.

Marie Louise har som certificeret metakognitiv level 2 psykolog (MCT Institute™ Registrered Therapist Level 2) specialiseret sig i den metakognitive metode.

Psykolog Marie Tolstrup

Marie er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet (2004), autoriseret af Psykolognævnet (2007), samt godkendt specialist og supervisor i psykoterapi med børn og unge ved Dansk Psykolog Forening, og godkendt som specialist i psykoterapi (KAT) af Børne- og ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK), samt Certificeret Cool Kids/Chilled behandler.

Derudover er hun certificeret Level 2 metakognitiv psykolog (MCT Institute™ Registrered Therapist Level 2).

Marie driver til daglig privatpraksissen Psykolog Marie Tolstrup, Børne- og ungepsykologisk praksis, som er en psykologpraksis specialiseret i behandling af problemstillinger og lidelser hos børn og unge.